Den europæiske guldsjakal, som tirsdag den 1. februar blev fundet død på Rømø har nu været i hænderne på Aalborg Universitets biologer og dyrlæge. Sjakalen var den tredje af arten, som indsendes til faldvildtordningen, som i dag varetages via et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Institut for Kemi og Biovidenskab og Københavns Universitet, KU-Sund. Formålet har blandt andet været at fastlægge dyrets køn, alder foderstand samt dødsårsag.

Det var lidt af en overraskelse da, jæger Paw Schramm fik øje på den døde sjakal, da han gik sin vanlige rute på den nordlige del af Rømø. Sjakalen blev fundet i flodskarnet på strandengen ved Juvre, hvor der ofte findes dyr, som er druknet i tidevandet. Sjakalen er et særsyn - der er flere observationer af ulve end end europæiske sjakaler i Danmark, forklarer Jørn Bøgen, der er ansat som koordinator for reguleringsjægerne i Nationalpark Vadehavet, og som ikke tidligere er stødt på sjakaler i området.

Sjakalen formodes at være gået langs Rømødæmningens skråning på jagt efter nye levesteder. 

- På strandengene mod nordvest kan den være blevet omringet og fanget af det meget høje tidevand efter stormen Malik. Alternativet er den druknet på fastlandet og så drevet i land på Rømø, siger John Frikke, naturkonsulent ved Nationalpark Vadehavet.

Seniorforsker og biolog Sussie Pagh er meget begejstret over det sjældne fund.

- Selvom det altid er ærgerligt at stå med et dyr, som er død som følge af en ulykke, især en sjælden art som europæisk guldsjakal, så giver obduktionerne os en masse informationer om arternes sundhedstilstand. Desuden er det altid spændende at studere det sidste måltid og jeg kan fortælle at guldsjakalen ikke er gået sultent i døden. Maven vejede 1,4kg og var fyldt til bristepunktet. Guldsjakalens mave var fyldt med resterne fra et rådyr. Maveindholdet blev bestemt ved at studere hårene og tænder fra byttet i maven, siger Sussie Pagh og fortsætter, vi vil senere få lejlighed til at aldersbestemme sjakalen, når Statens Naturhistoriske Museum har fået skeletteret sjakalen og sendt en tand til Aalborg Universitet.

Gik ikke sulten i døden

Aalborg Universitets dyrlæge Lena Rangstrup-Christensen kunne konstatere, at det var en han på 13,5 kg, og at sjakalen var velnæret med pæne fedtdepoter og bortset fra et sår på ca. 6 cm i diameter på maven fandtes ingen sygdomsmæssige forandringer. Det kunne også konstateres, at sjakalen tidligere havde haft flere brækkede ribben tæt på rygsøjlen, men skaden var helet igen og sjakalen havde øjensynligt levet videre uden de helt store gener. Der blev som fundet blodigt slim i lungerne, så druknedøden kan ikke udelukkes. Sjakalen vil blive sendt videre til KU-sunds dyrlæger, som undersøger lungevæv nærmere for druknedød. Desuden vil sjakalen blive røntgenundersøgt for eventuelle hagl og sjakalen vil blive undersøgt for eventuelle parasitter. Sjakalen ender på Statens Naturhistoriske Museum, hvor den bliver konserveret og hvor skelet og skind gemmes til formidling og forskning.

Den europæiske guldsjakal på Rømø er den tredje af sin art, der er fundet og obduceret via faldvildtordningen. Den første blev fundet trafikdræbt i Karup i 2015 og den næste blev skudt ved et uheld ved Staby, sydvest for Holstedbro i 2017. I den mellemliggende periode har der været flere observationer af europæisk sjakal i Jylland, hvoraf mindst otte er fotodokumenterede.

Kontakt

• Seniorforsker Sussie Pagh, Institut for Kemi og Biovidenskab, AAU, +45 51 292 292, sup@bio.aau.dk
• Kommunikationsrådgiver Camilla Kristensen, Institut for Kemi og Biovidenskab, AAU, +45 4052 9672, cakr@bio.aau.dk

Yderligere information

Den Europæiske sjakals kerneleveområde er Balkan og landene omkring Sortehavet, samt det nordlige Italien og Østrig. Siden 1980-erne har den bredt sig nordpå og er nu registreret flere steder i Vest-og Nordeuropa. 

På fotoet ses europæisk sjakal (han 13,5kg) øverst og en ræv (han 9kg) nederst fra AAU´s laboratorie. Som det fremgår af fotoet er guldsjakalen ikke meget større end en stor ræv. Hanræve vejer i gennemsnit 7 kg og europæiske guldsjakaler fra 6,5-14 kg, så det er både et stort eksemplar af guldsjakal og ræv, som ses på fotoet. Guldsjakalens pels er gyldenbrun, med sorte hårspidser på ryg og hale. Halen er forholdsvis kort og guldsjakalens statur er langt mere firskåret end vi kender fra den slanke og adrætte ræv, som også har en forholdsvis lang hale til at holde balancen under høje hop.