Nyhed

Gennembrud: Nu Kan Græsset Spises

Foto: Anders Kjær Jørgensen og William Holler Brændstrup

Efter mange års forskning kan lektor Mette Lübeck og hendes kolleger på Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet nu præsentere et gennembrud: Det er lykkedes at udvinde protein fra græs og gøre det klar til kommercielt brug som fødevareingrediens.

Nyhed

Gennembrud: Nu Kan Græsset Spises

Tekst: David André Højlund Graff
Foto: Anders Kjær Jørgensen og William Holler Brændstrup
Billedetekst: Græs, pulp og saft fra forskellige filtreringer, samt det endelige fødevareprotein

Beskeden er efterhånden trængt ind hos de fleste: Vi skal vænne os til at spise mere plantebaseret kost, så vi kan nedbringe det negative klimaaftryk fra kødproduktionen.

Det er imidlertid svært at finde et godt protein-alternativ – sojabønner er et bud, men de dyrkes hovedsageligt i Sydamerika og skal derfor transporteres langt, samtidig med at produktionen ofte er forbundet med afskovning. Med et negativt klimaaftryk som resultat.

Så hvad gør man så? Nu er forskere fra Aalborg Universitet klar med et svar: Vi skal spise græs!

Spis græs – uden at vide det
Mette Lübeck står i spidsen for forskningen i græs som fødevare på Aalborg Universitet. Hun fortæller, at forskningen netop har nået en afgørende milepæl:

- Mange forskere verden over har haft held til at udvinde protein fra græs. Men smagen og lugten af græs har været svær at slippe af med. Nu har vi imidlertid knækket koden og kan levere et smags- og farveløst produkt, der kan bruges i fødevarer som erstatning for protein fra soja, ærter og valle, fortæller forskeren.

Når mennesker ikke uden videre kan stille sig side om side med køerne og tygge drøv, skyldes det græssets mange fibre. Fibrene gør, at mennesker, der kun har en mave, ikke kan fordøje det. Køer har et andet fordøjelsessystem med fire maver, så de kan godt.

Græs-mayonnaise
Forskernes løsning har været at klare noget af fordøjelsesprocessen i laboratoriet:

- ”Først har vi trukket en proteinholdig juice ud af græsset. Juicen sorterer vi så i en del, der bliver til foder til enmavede dyr som høns og grise, og en anden del, som er det spiselige protein til mennesker. Endelig fjerner vi græssets farve og lugt samt bestemte molekyler og salte gennem en filtreringsproces”, forklarer Mette Lübeck.

Resultatet er et koncentreret produkt med ca. 70 procent protein, som kan bruges i for eksempel is, mayonnaise, proteindrikke, yoghurt, plantebøffer samt brød og kager. Og som ifølge Mette Lübeck har meget stort potentiale:

- ”Græs er en ressource, der findes i rigelige mængder verden over. Det vil sige, at det kan dyrkes lokalt og bidrage til at brødføde hele verdens befolkning på bæredygtig vis”.

Hvornår kan du købe fødevarer med græsprotein?

Aalborg Universitet har sammen med firmaet Biomass Protein lavet en patentansøgning, som er ved at blive behandlet. Mette Lübeck er medstifter af virksomheden.

På grund af den igangværende patentansøgning har forskerne ikke offentliggjort deres forskning endnu, men Mette Lübeck forventer, at forbrugerne kommer til at spise fødevarer med græsprotein inden for to til fire år.

Forskernes kommercielle partnere er lige nu i gang med at teste proteinerne i deres fødevareproduktion. Det gælder fx Thise Mejeri, der tester proteinet som ingrediens i yoghurt.