Af Dorte Larsen, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Lasse Badstue Møller, Aalborg Universitet

Professor Per Halkjær Nielsen havde som barn en drøm om at gå i de store opdagelsesrejsendes fodspor og tage på eventyr i naturen. Og drømmen gik i opfyldelse – selv om rejsen ikke gik ind i junglen eller ud over verdenshavene, men gennem et mikroskop ned i mikroorganismernes umiddelbart usynlige natur:

”Da jeg begyndte at kigge på bakterier i deres naturlige miljø, opstod der en kæmpe fascination for at gå på opdagelser i den verden. Wow, her var der bare en hel masse, som vi ikke vidste noget om,” siger han.

Gennem hele sin forskningskarriere har Per Halkjær Nielsen været optaget af bakteriernes eventyrlige verden, der i begyndelsen af hans karriere endnu var et uopdyrket forskningsområde.

Første modtager fra Aalborg

Nu tildeles Per Halkjær Nielsen fra Institut for Kemi og Biovidenskab Videnskabernes Selskabs Guldmedalje som den første forsker nogensinde fra Aalborg Universitet. Selskabet uddeler ca. hvert fjerde år guldmedaljen, der er blandt de største danske hædersbevisninger til forskere. Kun 20 danske forskere har før ham oplevet samme hæder.

”At modtage denne guldmedalje er en kæmpe anerkendelse og noget, jeg er meget stolt over. Når jeg ser tilbage, er jeg glad for at have været med til at inspirere en masse unge mennesker til at deltage i udforskningen af spændende videnskabelige spørgsmål, ofte relateret til bakterier, og at vi har kunnet bidrage med løsninger til bedre miljø og sundhed,” siger Per Halkjær Nielsen.

Medaljen gives til forskere, som har gjort en særlig indsats for dansk videnskab og dermed for samfundet. 

Karrieren på Aalborg universitet

”Jeg startede i 1984 på AUC – eller Aalborg Universitets Center, som det hed dengang. Jeg var instituttets første licentiatstuderende (nu: ph.d.), og institutnavnet var Institut for Vand, Jord og Miljøteknik. Her arbejdede jeg i Laboratoriet for Miljøteknik. Der var næsten ingen tradition for forskning, så jeg måtte selv deltage i opbygningen af laboratoriefaciliteterne, så jeg kunne komme i gang med min forskning”.

Senere blev instituttet delt op, og Institut for Bioteknologi, blev en realitet. Fra 2008 har Per Halkjær Nielsen været tilknyttet dette institut. I dag er instituttet vokset til det, vi i dag kender som Institut for Kemi og Biovidenskab med knap 200 medarbejdere, og som rummer både bioteknologi, biologi og kemi.

”Min forskerkarriere kickstartede for alvor i 1998, hvor jeg fik min første store forskningsbevilling på 22 millioner fra STVF (i dag DFF). Senere (i 2017) vil jeg specielt nævne mit Villum Investigator Grant på 30 millioner. Begge bevillinger har været uvurderlige for mine studier af de ukendte bakterier i naturen – også kaldet ’Microbial Dark matter’.

Overrækkelsen af Videnskabernes Selskabs Guldmedalje til Per Halkjær Nielsen finder sted 14. maj. H.M. Kong Frederik vil overrække prisen ved en ceremoni i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

Kortlægning af bakteriernes verden

Per Halkjær Nielsen har etableret og er daglig leder af Center for Microbial Communities på Aalborg Universitet, hvor han har omkring 50 forskere på sit hold. I disse år arbejder mange af forskerne på et stort og ambitiøst projekt, Microflora Danica, hvor alle mikroorganismer i Danmark bliver kortlagt og katalogiseret.

”Vores mål er at skabe en åben referencedatabase – og et atlas over mikrober i Danmark – der skal være til gavn for forskere, rådgivere og virksomheder både nationalt og internationalt,” forklarer han.

I projektet er der indtil nu blevet indsamlet og analyseret mere end 10.000 prøver fra alle danske naturtyper, herunder søer, skove, landbrugsområder, byer og kystområder, for at afdække den mikrobielle diversitet i både naturlige og tekniske miljøer. Til kortlægningen af bakterierne anvender de DNA-sekventeringsteknikker, som gør det muligt at identificere mikroorganismer præcist og effektivt.

Viden om bakterierne har stor betydning for bl.a. den grønne omstilling

Bakterierne har afgørende betydning for næsten alting her på jorden, fx stofkredsløbet på jorden, udvikling af klimagasser, produktion af fødevarer, vandrensning og ressourcegenindvinding samt menneskers og dyrs sundhed.

”Men ingen ved, hvor mange forskellige bakteriearter, der findes på jorden. Indtil videre ved vi faktisk kun noget om ca. 100.000. Så der er millionvis, der venter på at blive opdaget og undersøgt”.

Per Halkjær Nielsen fortæller om bakterierne i et portrætinterview udgivet af Videnskabernes Selskab: