Nyhed
Ph.d.-studerende i kemi hædret med den prestigefyldte Norbert J. Kreidl pris
Lagt online: 01.06.2018

Nyhed
Ph.d.-studerende i kemi hædret med den prestigefyldte Norbert J. Kreidl pris
Lagt online: 01.06.2018

Ph.d.-studerende i kemi hædret med den prestigefyldte Norbert J. Kreidl pris
Nyhed
Lagt online: 01.06.2018
Nyhed
Lagt online: 01.06.2018
Foto af American Ceramic Society
Kalorimetri er en analysemetode, der giver information om den påkrævede varmetilførsel for at få temperaturen af en prøve til at stige. Metoden finder således anvendelse inden for mange felter, herunder glasvidenskab til at forstå bl.a. glasovergangen, krystallisation og viskositet. Eksperimentet udføres typisk ved at opvarme glasprøven med en lineær opvarmningsrate. Tobias har i sit ph.d.-projekt undersøgt effekten af at påvirke prøven med en sinusformet opvarmningsrate – såkaldt temperatur-moduleret differentiel skanningskalorimetri (TM-DSC).
- Med TM-DSC kan vi nu nemmere måle en glasdannende væskes skrøbelighed, der er et udtryk for hvordan væskens viskositet ændres med temperatur. Vi kan også estimere de strukturelle ændringer, der sker, når glasset opvarmes. Dette har bl.a. betydning for udviklingen af glasskærme til diverse displays, da disse udvider sig under opvarmning i produktionen. På sigt er der derfor mulighed for, at metoden kan anvendes til at identificere skrumpefrit glas ved det rette kemiske design af glasset, udtaler Tobias K. Bechgaard
Norbert J. Kreidl prisen tildeles hvert år til en ung forsker, der har udmærket sig inden for glasvidenskaben og er en stor anerkendelse af Tobias’ arbejde og glasforskningen ved AAU. Med prisen følger en check på $500, et certifikat og en statuette i glas. Priskomiteen udtalte, at konkurrencen i år havde været usædvanlig hård og at de derfor helt ekstraordinært valgte at give prisen til to, som begge havde leveret en særlig indsats.
- Som ph.d.-studerende inden for glasvidenskab er Norbert J. Kreidl prisen den fornemste hæder man kan modtage. Jeg var derfor utrolig glad og stolt, da jeg fik at vide, at jeg ville modtage den i år. Det er selvfølgelig et stort personligt skulderklap, men samtidig også en stor anerkendelse af det stærke forskningsmiljø vi har indenfor glasvidenskab på instituttet, siger Tobias K. Bechgaard.
Tobias’ vejleder Professor MSO Morten M. Smedskjær, som selv blev tildelt prisen tilbage i 2010, har følgende at sige om sin unge studerende og hvorfor netop han var blandt de to særligt udvalgte:
- Tobias besidder alle de egenskaber, man som ph.d.-vejleder kan ønske sig af én studerende. Han har en meget stor videnskabelig nysgerrighed, fremragende formidlingsegenskaber, flittig og meget omhyggelig i laboratoriet og en solid teoretisk ballast. Det er derfor fuldt ud fortjent, at han vandt prisen i år, hvilken også kom til udtryk under GOMD konferencen, hvor hans foredrag var meget velbesøgt og høstede stor anerkendelse, slutter Morten M. Smedskjær.