Af Nina Hermansen og Jeannette Bylov, AAU Kommunikation og Public Affairs

Robotplæneklippere bliver stadig mere populære, men nogle modeller udgør desværre en risiko for de i forvejen truede pindsvin. I de senere år har mange såkaldte pindsvine-plejestationer, der hjælper syge pindsvin, rapporteret om en stigning i antallet af dyr med skader, der formentlig er forårsaget af de nye robotter.

Nu kan et hold forskere, ledet af zoolog og adfærdsbiolog på Oxford University og gæsteforsker på Aalborg Universitet, Sophie Lund Rasmussen, præsentere en ny sikkerhedstest, der gør det muligt for producenter af robotplæneklippere at sikre, at deres modeller er "pindsvinevenlige", før de sættes på markedet.

De unge pindsvin er som teenagere

Forskerne har testet halvtreds pindsvin, der var klar til at blive genudsat i naturen efter at have været i pleje på Dyrenes Beskyttelses vildtplejestation. Pindsvinene blev udsat for en række ufarlige tests, hvor forskerne først undersøgte dyrenes personlighed og derefter deres reaktioner i forbindelse med mødet med en (knivløs) robotplæneklipper, der aldrig kom helt tæt på pindsvinene.

Sophie Lund Rasmussen, også kendt som Doktor Pindsvin, er meget overrasket over resultaterne:

- Pindsvinene reagerede faktisk helt anderledes, end jeg havde regnet med. Overordnet set havde de tre forskellige reaktioner: De løb enten væk fra maskinen, blev stående stift foran robotplæneklipperen i en delvist sammenkrøllet position, eller snusede nysgerrigt til plæneklipperen. Generelt var yngre pindsvin mere modige end voksne pindsvin. Ja, man kan faktisk sige, at de unge pindsvin er ligesom teenagere – langt mindre forsigtige end de voksne.

Hvert pindsvin blev testet to gange, og interessant nok viste undersøgelsen, at pindsvinene havde tendens til at være langt mere forsigtige næste gang, de mødte robotten – uanset alder.

 - Det er enormt vigtigt, da det derfor tyder på, at pindsvin kan lære af deres første møde med en robotplæneklipper. Hvis et pindsvin overlever sit første møde med en robotplæneklipper, er det derfor mindre sandsynligt, at det kommer til skade i fremtiden, siger Sophie Lund Rasmussen.

 

Pindsvinemodel tilgængelig i 3D-print

På baggrund af resultaterne har forskerne udviklet en model af et pindsvin, der kan 3D-printes. De har desuden identificeret de nøglepositioner, som modellen skal placeres i for at simulere de virkelighedstro reaktioner fra et levende pindsvin i forbindelse med en sikkerhedstest. Dummyen er lavet af blød plast og efterligner kropssammensætningen hos ​​et rigtigt pindsvin.

- Vores mål er at gøre modellens design offentligt tilgængeligt til 3D-print, så virksomheder kan bruge dummyen, når de skal udvikle pindsvinevenlige robotplæneklippere. Nu starter arbejdet med at få sikkerhedstesten integreret i de officielle testprotokoller, der godkender robotplæneklipperne til salg på det europæiske marked. Det vil også gøre det muligt at implementere en certificeringsordning, så forbrugerne bliver guidet til at vælge modeller af robotplæneklippere, der er sikre for pindsvin.  

I den kommende tid skal Sophie Lund Rasmussen og kolleger arbejde videre på deres model – og om kort tid påbegynder de et nyt projekt, hvor de skal undersøge pindsvins hørelse.

- For hvis vi kan finde ud af, at pindsvin kan opfange specifikke lydfrekvenser, kan vi måske udvikle plæneklippere, der udsender advarselssignaler, der potentielt kan gøre, at pindsvinene undgår dem. Det er derfor, det her område er så fedt at beskæftige sig med. Vi identificerer et problem og forsøger at løse det, i samarbejde med industrien, til gavn for pindsvinene. Det er virkelig forskning i øjenhøjde!