Nyhed
Døde marsvin og delfiner giver vigtig ny viden om havpattedyrs sundhed
Lagt online: 15.07.2020

Nyhed
Døde marsvin og delfiner giver vigtig ny viden om havpattedyrs sundhed
Lagt online: 15.07.2020

Døde marsvin og delfiner giver vigtig ny viden om havpattedyrs sundhed
Nyhed
Lagt online: 15.07.2020
Nyhed
Lagt online: 15.07.2020
I den seneste tid er flere marsvin og delfiner skyllet døde i land på forskellige nordjyske strande.
Trine Hammer Jensen, lektor på Aalborg Universitet og dyrlæge ved Aalborg Zoo, og Aage Kristian Olsen, specialdyrlæge ved Aalborg Universitet, var derfor mandag sammen med et hold dyrlæger, biologer og studerende i gang med at obducere marsvin og delfiner på Nordsø Oceanariums grund lidt uden for Hirtshals. Formålet med obduktionerne er at finde ud af, hvorfor så mange er skyllet døde op på nordjyske strande den seneste tid.
Undersøgelserne skal klarlægge, hvor gamle dyrene er, om de er kønsmodne, og man håber selvfølgelig også på, at man kan finde en dødsårsag. Når der pludselig dør så mange inden for forholdsvis kort tid, er man interesseret i at vide, om der udbrudt en sygdom blandt havpattedyrene.
Hvis dyrene er i for dårlig stand, kan de ikke bruges til senere prøver. Dog var holdet, der obducerede dyrene i mandags, fortrøstningsfulde og positivt overraskede over dyrenes tilstand. Umiddelbart så dyrene bedre ud forrådnelsesmæssigt inden i end udenpå. I løbet af dissektionen bliver der noteret forskellige mål på dyrene, taget billeder til senere brug og diskuteret om, hvilke udfordringer dyrene kan have været ude for i deres liv.
Marsvinene og delfinen vil de være genstand for mange undersøgelser endnu, og dyrene kommer til at beskæftige mange mennesker i lang tid fremover. Teamet forventer svar på deres prøver efter sommerferien.
Se videoklip fra TV2 Nord om mandagens fund her
Både Fiskerimuseet, AAU og DTU har etableret en såkaldt opsamlingsordning af havpattedyr. AAU og DTU har ikke bare opsamling af havpattedyr, men af alle vilde dyr som findes døde, og hvor man ikke kender dødsårsagen. Hvis man støder på et strandet havpattedyr, hvad enten det er dødt eller levende, så er det vigtigt, at man indberetter til enten Fiskerimuseets hovednummer 7612 2000, Naturstyrelsens lokale enheder https://naturstyrelsen.dk/lokale-enheder, eller til www.vildtsundhed.dk så hurtigt som muligt. Her vil man blive viderestillet til de relevante specialister, som vurderer, hvad der skal ske med det strandede havpattedyr.