At have tilnavnet ”Dr. Pindsvin” forpligter- derfor valgte pindsvineforsker Sophie Lund Rasmussen og hendes kollegaer Cino Pertoldi fra Kemi og Biovidenskab på AAU og Aalborg Zoo, samt David W. Macdonald fra WildCRU på Oxford Universitet at skride til handling, da Nature Communications publicerede et studie, der via algoritmer, udnævnte pindsvinene som potentielle værter for udviklingen af nye varianter af coronavirus. Denne nyhed spredte sig hurtigt i de britiske medier, og medførte, at folk blev bekymrede for at have pindsvin i haverne, hvilket bragte indsatsen for at bevare den dalende bestand af pindsvin i risiko.

Af den grund valgte forskerholdet at gå studiets påstande og argumenter grundigt efter i sømmene, og det kom der et såkaldt rebuttal letter ud af, der netop er blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature Communications.

Virkelighedsfjern algoritme

Det viste sig nemlig at algoritmens forudsigelser om pindsvin havde adskillige svagheder, som kunne været blevet modificeret, hvis forudsigelserne var blevet gennemgået og fortolket manuelt af forskerne, baseret på den viden man har om pindsvins biologi, og forekomsten af coronavirus i pindsvin.

Hele præmissen for det kritiserede studie var, at én dyrearts coronavirus skulle udsættes for en anden dyrearts coronavirus ved at et individ blev smittet med begge, og at disse to coronavirusser potentielt ville rekombinere til en helt ny variant. Men tilsyneladende havde algoritmen ikke taget i betragtning om det rent praktisk ville kunne lade sig gøre.

”Algoritmer og automatisk læring, en digital teknologi, der bruges til at lære en computer at huske sine erfaringer og træffe intelligente beslutninger baseret på de erfaringer, er effektive værktøjer til at analysere omfattende datasæt. Desværre har dette stærke værktøj dog den markante svaghed, at kvaliteten af forudsigelserne ikke bliver bedre end kvaliteten af det data computeren bliver præsenteret for. Og hvis der ikke tages hensyn til eksempelvis relevante biologiske faktorer, kan resultaterne blive særdeles misvisende,” forklarer Cino Pertoldi, professor ved Aalborg Universitet og Aalborg Zoo.

Pindsvin og arktiske hvaler

”Eksempelvis mente algoritmen, at et af de mest sandsynlige scenarier for udviklingen af en helt ny type coronavirus i pindsvin var, hvis pindsvinet blev smittet med en bestemt type coronavirus fra hvidhvaler. Altså hvaler, der primært findes i arktiske havområder, men en sjælden gang frekventerer de danske have. Jeg har derfor ret svært ved at forestille mig, at de landlevende pindsvin og hvidhvaler ville komme tæt nok på hinanden til at en smitteoverførsel ville kunne opstå,” konkluderer Sophie Lund Rasmussen, pindsvineforsker på WildCRU, Oxford Universitet og affilieret forsker ved Aalborg Universitet.

Desværre bredte nyheden om pindsvinene som potentielle værter for nye varianter af coronavirus sig i medierne, særligt i England, hvor flere pindsvineplejere blev kontaktet af folk, der ville have fjernet pindsvinene fra deres haver, da de var bange for at pindsvinene kunne smitte med coronavirus. Det var en bekymrende tendens, da pindsvinet er fredet, og bestanden af pindsvin er i kraftig tilbagegang i Europa, og i stigende grad søger mod villahaverne for at overleve. Hypotesen blev fremsat, selvom ingen tidligere studier har kunnet dokumentere andre coronavirus i pindsvin end deres egen særlige variant EriCoV, som ikke smitter mennesker. Ej heller er der nogensinde fundet SARS-CoV-2 i pindsvin.

Ingen grund til frygt

”Vi kan selvfølgelig ikke fuldstændig udelukke, at europæiske pindsvin kan inficeres med SARS-CoV-2. Det ville i princippet kræve, at hele den europæiske bestand af pindsvin blev testet, men på trods af adskillige studier, der leder efter coronavirus i pindsvin, er der til dato ikke fundet SARS-CoV-2 i pindsvin. Derfor er der på nuværende tidspunkt absolut ingen grund til at frygte at havens pindsvin kan give dig COVID-19,” forklarer Sophie Lund Rasmussen.

De næste måneder skal holdet undersøge, om der kan opspores coronavirus i ekskrementer fra 400 danske pindsvin.  

Afslutningsvis tilføjer Sophie Lund Rasmussen: ”Lad os i stedet værdsætte og hjælpe vores lokale pindsvin ved at gøre vores haver så pindsvinevenlige, som muligt, så fremtidige generationer også får mulighed for at møde de fascinerende pindsvin i haven.”

Du kan læse det fulde rebuttal letter her.

Foto: Tine Reinholt Jensen