AAU logo

Nyheder fra Institut for Kemi og Biovidenskab

Lektor Lars Haastrup fejrer 25 års jubilæum i Statens tjeneste

Lektor Lars Haastrup fejrer 25 års jubilæum i Statens tjeneste

Den 1. januar 2018 runder lektor på Institut for Kemi og Biovidenskab Lars Haastrup 25 års arbejde i statens tjeneste.

Lagt online: 22.12.2017

Lars Haastrup blev ansat som adjunkt i 1993 på AAU for at medvirke til opbygningen af Sektion for Bioteknologi, der på  uddannelsessiden har gennemgået en rivende udvikling og nu tæller mere end 160 studerende. Lars har i sin tid på AAU udviklet adskillige kurser og vejledt mere end 150 bachelor- og diplomingeniørstuderende, omkring 30 afgangsstuderende, 2 Novo Scholarship studerende samt 8 Ph.d.-studerende og 1 post doc.

Sektionen driver i dag forskning i verdensklasse, hvor Lars selv har specialiseret sig inden for biokatalyse med fokus på syntese og fremstilling af sukker-derivater med særlige egenskaber, herunder prebiotika, detergenter og emulgatorer.

Han har bidraget til instituttets ledelse og organisationen som studienævnsmedlem, formand for sikkerhedsudvalg, sektionsleder og senest som medlem af ph.d.-udvalget for Engineering and Science. Desuden er han aktiv i Dansk Bioteknologisk Selskab, især i forbindelse med mødeserien Danish Conferences on Biotechnology and Molecular Biology.

Ifølge Lars er de 25 år forløbet i et rigtigt spændende og dynamisk miljø, som han er stolt over at være en del af.

Jubilæet fejres med en reception på Institut for Kemi og Biovidenskab i Aalborg.

Kontakt: 

  • Lektor Lars Haastrup, Institut for Kemi og Biovidenskab, AAU - email: lhp@bio.aau.dk  
  • Presse:Camilla Kristensen,Institut for Kemi og Biovidenskab, AAU - email: cakr@bio.aau.dk 

Alle nyheder fra Bio