AAU logo

Nyheder fra Institut for Kemi og Biovidenskab

Elleve AAU forskere blandt verdens meste citerede

Elleve AAU forskere blandt verdens meste citerede

En ny opgørelse fra Clarivate Analytics placerer elleve forskere fra eller tilknyttet AAU på listen over de mest citerede forskere i verden. Det er flere end nogensinde før.

Lagt online: 21.11.2019

Af Hiva Ahmadi, AAU Kommunikation. Foto: Clarivate Analytics

Elleve forskere fra AAU er nu med på listen over den absolutte elite af verdens forskere. Hvert år udgiver amerikanske Clarivate Analytics en liste over verdens mest indflydelsesrige forskere defineret som den ene procent af forskerne, som oftest bliver citeret i videnskabelige publikationer verden over.

I de seneste år er antallet af AAU-forskere i verdens top 1 % steget støt. Ud over de AAU-forskere, som var at finde på sidste års liste, er tre nye kommet til. Det drejer sig om professor Per Halkjær Nielsen fra Institut for Kemi og Biovidenskab, Michael Wagner, distinguished professor ved samme institut og professor MSO Xiongfei Wang fra Institut for Energiteknik.

Med på listen er følgende AAU-forskere:

  • Brian Vad Mathiesen, professor ved Institut for Planlægning
  • Frede Blaabjerg, professor ved Institut for Energiteknik
  • Christian Torp-Pedersen, professor ved Klinisk Institut
  • Henrik Lund, professor ved Institut for Planlægning
  • Josep M. Guerrero, professor ved Institut for Energiteknik
  • Juan C. Vasquez, professor MSO ved Institut for Energiteknik
  • Remus Teodorescu, professor ved Institut for Energiteknik
  • Xiongfei Wang, professor MSO ved Institut for Energiteknik
  • Per Halkjær Nielsen, professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab

Derudover to distinguished professors tilknyttet både AAU og eksterne institutioner:

  • Gregory Y. H. Lip, AAU-æresdoktor, distinguished professor og tidligere adjungeret professor ved Klinisk Institut samt professor ved University of Liverpool
  • Michael Wagner, distinguished professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab på AAU samt professor på Universität Wien.

Download hele listen over top 1 % mest citerede forskere i verden eller læs mere på Claivates hjemmeside

Alle nyheder fra Bio